Skip to main content

Kostvejledning, vejning og træning

Her i klinikken tilbyder vi to typer af kostvejledning, den ene med udelukkende fokus på kost og kostsammensætning, for dig som ikke har et ønske om at træne specifikt samtidigt.
På den type kostvejledning er det Lone Bjerge, der er din coach.

Og den anden udgave, hvor ønsket om ændring i kost også omfatter et ønske om mere bevægelse og måske endda intensiv træning, som der samtidig kan rådgives om, så er det Karolina Stefanska, der er din coach og tovholder, samt måske personlig træner.

Lone Bjerre beskriver således:

Jeg er certificeret kostvejleder og sundhedscoach. Uanset om du ønsker at tabe dig, ændre noget ved din livsstil eller gøre noget bedre for dig selv – så vil jeg kunne guide og vejlede dig til at opnå de resultater du ønsker. Dette gøres under hensyntagen til, hvor meget du selv ønsker at ændre ad gangen.
Jeg har den tilgang, at hellere små sikre skridt i den rigtige retning end at en livsændring ikke lykkes. Det altid er muligt at ændre noget forudsat, at du er villig til at forsøge og vil arbejde med det.
Det er vigtigt, at du oplever, at den indsats du gør, betyder en forskel, som er mærkbar for dig. En varig omlægning til en sundere hverdag har en større betydning end et drastisk vægttab. Der er flere forskellige kostomlægninger som kan være virksomme og vi finder den metode, som passer bedst til dig.
Jeg har i 7 år jeg været underviser på hold for unge med overvægt og lavt selvværd i Viborg ungdomsskole. Her har mange af de unge ændret både kost og motionsvaner med imponerende resultater.
Jeg har også en baggrund som Coach, og den får du en fordel af i samtalerne, da det er med til at sikre, at vi arbejder med de negative overbevisninger og udfordringer, som der kan være.
Såfremt det er børn og unge under 18 år der søger vejledning og coaching, aftales det altid, på hvilket niveau forældre inddrages i samtalerne.
I samtalerne vægter jeg åbenhed, tillid og motivation som en grundlæggende faktor for at ændre det, du ønsker.

Priser ved Lone Bjerge:
1 session á 55 min.: Afklaring, målsætning, kostsamtale, vejning: 600 kr.
3 sessioner á 55 min: Afklaring, målsætning, kostsamtale, opfølgning mellem samtalerne (15 min. tlf + sms), vejning: 1.600 kr.
5 sessioner á 55 min: Afklaring, målsætning, kostsamtale, opfølgning mellem samtalerne (15 min tlf. + sms) opfølgning mellem samtalerne, vejning: 2.600 kr.

Karolina Stefanska beskriver således:

Hele mit voksenliv har handlet om træning og kost dér passer til den jeg er og den ydeevne, jeg ønsker at præstere i min sportsverden. Du kan også optimere din sundhed med en personlig kost- & træningsplan.
Jeg opererer som Vanecoach, og er den der kan hjælper dig med at finjustere de små ting i hverdagen, for at kunne skabe mere balance i livet.
Er du klar over, at din sundhed er i dine hænder? Vi lever i en verden, hvor vi ofte kan føle os overvældede af livets udfordringer. Men det behøver ikke være sådan. Du kan tage kontrol over din sundhed og begynde at se ændringer nu.

Jeg arbejder som massør og personlig træner her i klinikken og uden for klinikken.
Min fritid er stort set sport, motion og træning, cykling, rejser osv. og jeg er habil løber og har gennemført en ironman.

Jeg forstår, at det kan være svært at starte alene. Det er derfor, jeg tilbyder dig online coaching – en unik service designet til at guide dig på din rejse mod bedre kostvaner og mere motion. Med min hjælp vil du ikke længere stå alene med dine udfordringer – vi vil sammen arbejde på en løsning, der passer perfekt til dine individuelle behov og mål. Det kan både være vægttab, muskel opbygning, men også hjælp til at forbedre din præstation indenfor din sportsgren.
Jeg vil elske at coache dig fysisk eller online hen i mod det mål du sætter dit ift motion og evt. kost.

Med hjælp herfra, får du alt serveret i en APP, så du kan gå til det, når det passer ind i din travle tidsplan. Her finder du personlig vejledning fra mig, der arbejder sammen med dig om en realistisk handlingsplan for bedre kostvaner og mere bevægelse – en plan der ikke kun vil give resultater nu, men som også sikrer et sundere liv på lang sigt.

En af mine overskrifter kunne være “Tag Kontrol Over Din Sundhed” eller ”Få Støtte til Bedre Kost og Motion” – så hvis du tænker: Ja, det vil jeg prøve! Så er det blot at kontakte mig og høre hvad jeg kan tilbyde dig.
Det er muligt med træning her inde i klinikkens lokaler og udenom her i Løvel – men bestemt også muligt at coache og træne dig online, hvis du bor på fx Bornholm.
Vi har en del træningsredskaber i klinikken – så hvis du har lyst, energi til forandring og gode sko, så mødes vi gerne.
Der vil fra tid til anden være hold træning her i Løvel – primært fokus har jeg på træning af et herrehold i februar 2025, så vil du være med, så ring og meld dig til eller hør nærmere.
Så tag kontrol over din sundhed allerede i dag!

Priser ved Karolina Stefanska:
A) Til dig der er klar til at stå på egne ben:
1 x samtale (1 time), 1 x kostplan, 1 x træningsplan, samlet 1.500 kr.

B) Til dig der har brug for at komme godt i gang:
3 måneders forløb:1 x samtale pr. måned (plus opstartssamtale), fremsendelse af ny skræddersyet kostplan og træningsplan hver 3. uge samt indvejning hver fredag + løbende kontakt og opfølgning på chatten, samlet pris 5.500 kr.

Bestil en behandling