Pia Krog
Kranio Sakral terapeut og wellnesbehandler
Igennem de sidste ca. 23 år har jeg arbejdet med kranio-sakral terapi på fritidsplan. Mit primære arbejdsliv har altid også været som pædagog, bostøtte og støtte/kontakt person. Men her i 2024 er jeg nu fast tilknyttet klinikken og helliger mig fuldt ud at lave behandlinger.
Jeg har siden 1990 arbejdet med mennesker. Det, at kunne være med til at gøre en forskel for det enkelte menneske, har altid haft stor betydning for mig, hvilket også er årsagen til, at jeg fandt interesse for kranio-sakral behandling.
I en kranio-sakral terapeutisk behandling bruger jeg forskellige greb og teknikker, men også healingsenergi er en væsentlig del af behandlingen.
Det er min bedste overbevisning at healingsenergierne sammen med mine redskaber, er med til at skabe et helt unikt rum, hvor du som min klient opnår størst mulig gavn af behandlingen.
Behandlingens primære funktion er at give dig fysisk velvære og afhjælpe de spændinger, der måtte være. Med kranio-sakral teknikker arbejdes der på dit centralnervesystem og behandlingen hjælper bl.a. kroppen til at reparerer sig selv.
Du kan også møde mig, når du bestiller tid til Japansk Facelifting og Shiatsu zonepunktsmassage i ansigt og nakke, ligesom jeg gerne knytter hånd- og fodmassage med ind over behandlingerne. Er du træt af at blive stukket af myg, kan jeg også give dig akupunktur mod det.
Jeg lancerer her i 2024 en ny kombi-behandling, som jeg kalder KS5. Udgangspunktet er afstresning og velvære med øreakupunkturens 5 punkter med sympatikus, Shen Men, Nyrepunktet, Lungen og Leveren og stimuleret samtidigt med ”stillepunkts-teknik” fra kranio sakral terapien. Stillepunkt skaber mulighed for kroppens egen regenerering. Jeg glæder mig meget til at hjælpe dig med dine søvnproblemer, koncentrationsbesvær, stresstilstande og forkerte søvnmønstre via KS5-metoden.
Jeg vil oftest være at træffe i klinikken mandage og tirsdage og fredage formiddage men er her også af og til en sen eftermiddag/aften. Flexibilitet i min arbejdstid er jeg indstillet på, hvis jeg kan hjælpe dig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for yderligere information.
Jeg ser frem til at hjælpe dig her i klinikken.
Med venlig hilsen Pia
Telefon: 30 46 88 30 – e-mail: booking@loevelhelse.dk