Lash lift og Brow lift
Lash Lift er for dig, der ønsker at få det fulde ud af dine egne naturlige øjenvipper og få dem til at se længere, smukkere og mere voluminøse ud – på den helt naturlige måde.
Ved et Lash Lift løftes og bukkes øjenvipperne skånsomt, hvilket giver et flot naturligt look med holdbarhed fra 3-5 uger. Fornyelse anbefales dog efter ca. 4 uger, da mange vipper vil være skiftet ud, hvorfor bukket langsomt mindskes. Ca. 3-5 vipper afstødes dagligt pr. øje helt naturligt, hvor nye vokser ud.
I modsætning til vippebuk med en vippebukker, der på sigt kan give krøllede og ødelagte vipper, er Lash Lift løsningen på smukke øjenvipper, der får dine øjne til at synes større og mere åbne.
Ved hjælp af silikonepads, som lægges på de øvre øjenlåg, løftes dine vipper forsigtigt op i et flot buet buk, så dine øjne får et flot look og et mere vågent udtryk. Denne metode er meget mere skånsom for dine vipper end din vippebukker. Med farve af vipperne efterfølgende vil looket intensiveres, ved at vipperne synes kraftigere fra inderst til yderst.
Sådan foregår Lash lift
Fjern kontaktlinser inden behandling og kom uden øjenmakeup.
Du har lukkede øjne undervejs. Først afrenses øjenområdet samt vipper. Derefter påsættes bløde silikoneforme på dine øjenlåg og dine vipper løftes forsigtigt op og fastsættes med en vandbaseret lim på formen.
Herefter behandles med to former for væske, som giver det holdbare resultat. Den første er en væske, som gør det muligt at manipulere med vippernes form, og den næste sørger for at holde den nye buede form på plads. Væsken lægges på den midterste del af hvert vippehår, så den ikke kommer i kontakt med øjet, eller slider den yderste del af vippen, som i forvejen kan være lidt tyndslidt.
Hvis du også at få farvet de bukkede vipper, gøres dette til sidst i behandlingen. Du kan sagtens bruge mascara efter 24 timer for øget effekt, hvis du ønsker dette.
Bemærk:
Det anbefales ikke at udsætte dine Lash Liftede vipper for vand, damp, sauna og makeup de første 24 timer, da der er en efter-hærdningsperiode, og dette vil kunne påvirke holdbarheden af Lash Liftet.
Behandlingen varer cirka 45-60 minutter.
Priser:
Lash lifting u/farve kr. 415,-
Lash lifting m/ farve kr. 495,-
Lash Lift Deluxe kr. 550,-
Farvning Bryn kr. 169,-
Farvning og rette bryn + farve vipper kr. 280,-
Farvning vipper uden lash lift kr. 175,-
Farvning vipper og bryn uden lash lift kr. 225,-
Brow lift – Den naturlige vej til fyldige og ensartede bryn
Stikker dine brynhår i alle retninger? Vil du gerne have mere fylde og en flot og ensartet facon?
Så skal du prøve et Brow Lift. En effektiv og simpel behandling, der får styr over de vildfarne bryn og giver en flot facon og masser af volumen.
Brow Lift er perfekt for dig, der:
- Har uregerlige eller krøllede bryn, der vokser i forskellige retninger.
- Ønsker mere markante og velformede bryn og ønsker fyldige ‘brushed up brows’
Brow Lift, som også kaldes Brow Lamination, kan sammenlignes med en permanentbehandling for dine bryn. Hårene behandles med en plejende keratinvæske, som hjælper manipulerer med formen og groretningen og får dine bryn til at synes længere og fyldigere. Keratinproduktet, som bl.a. indeholder essentielle olier og B-vitamin, retter og udglatter selv de mest stædige hår, så eventuelle hvirvler forsvinder, og dine bryn holder deres facon.
Sådan foregår Brow Lift
Behandlingen starter med, at dine bryn formes i en facon, der passer til dig og dit ansigt. Herefter kommer vi keratinproduktet på, som skal virke i nogle minutter. Når produktet er kommet på, sættes der strips på brynene som en slags laminering – deraf navnet Brow Lamination – der sørger for, at hårene bliver, hvor de skal, og groretningen rettes til. Behandlingen afsluttes med en plejende og styrkende kur, der booster hårvæksten og giver en smuk glans.
Hvis du ønsker det, kan behandlingen også inkludere farvning af brynene.
Behandlingen varer cirka 45 minutter og varetages af Lisette.
Priser:
Brow lifting u/farve – Behandlingstid 45 min – kr. 350,-
Brow lifting m/farve – Behandlingstid 45 min – kr. 390,-