Løvel Håndkøbsudsalg
Vi har udlevering af receptpligtig medicin leveret fra Skive Svane Apotek.
Vi får på alle hverdage receptpligtig medicin leveret ca. kl. 16.15. Der leveres ikke medicin til os på søgn- og helligdage og lørdage-søndage.
OBS: Vi modtager ikke dankort som betalingsmiddel, men kontant betaling, mobilpay og kontooverførsel er vores betalingsmuligheder.
Har du spørgsmål til din medicin, receptmedicin eller ønsker du at vide mere om eller bestille et håndkøbslægemiddel vi ikke har hjemme, kan du ringe til apoteket på hverdage inden kl 12.45.
Apoteket lukker for pakning til os senest kl 13.00 og de træffes på tlf. 97 52 42 11
Der forefindes også et mindre sortiment af håndkøbslægemidler hos os, som ikke er receptpligtige. Du kan finde et udvalg af blandt andet:
Hvis vi er i tvivl om din alder, når du køber hos os, vil vi spørge efter legitimation af din alder, fordi der findes to forskellige regelsæt, vi skal overholde, når vi forhandler apotekets håndkøbslægemidler.
Hvis du er over 15 år, kan du købe håndkøbslægemidler i udleveringsgruppe HF, HX eller HV, og hvis du er over 18 år, kan du også købe håndkøbslægemidler i udleveringsgruppe HX18, andre steder end på apoteket.
HF betyder, at du kan købe så mange pakninger, du ønsker af lægemidlet
HX betyder, at du uden for apoteket kun kan købe én pakning af hvert af de lægemidler, der er optaget i Lægemiddelstyrelsens register over godkendte lægemidler under udleveringsgruppe HX.
Er der optaget flere lægemidler med samme aktive stof under udleveringsgruppe HX, må der dog højst sælges én pakning pr. kunde pr. dag af sådanne lægemidler med indhold af det samme aktive stof. HX-lægemidler kan kun købes i små pakningsstørrelser uden for apoteket.
HX18 betyder det samme som HX, dog med tilføjelsen at du skal være 18 år for at købe smertestillende lægemidler og visse midler mod transportsyge i denne gruppe.