Body SDS

Body SDS står for Body Self Development System, og er en danskudviklet behandlingsmetode grundlagt i 1950-erne. 

Body SDS er en behandlingsform, hvor der er fokus på hele kroppen. Det er et grundprincip i Body SDS, at alle dele af kroppen hænger sammen, og derfor arbejdes der altid med hele kroppen. Det betyder, at en konkret skade sagtens kan hænge sammen med en smerte et andet sted på kroppen. Derfor behandler vi ikke nødvendigvis dét sted, du har smerte, men nogle af de steder, som hænger sammen med din smerte. Ved hjælp af forskellige teknikker, skabes der balance i kroppen, så der bliver skabt kontakt mellem det fysiske, psykiske og mentale. 

Det kan udtrykkes kort således: En Body SDS behandling er en kropsterapeutisk helhedsbehandling, og formålet er at behandle dine fysiske og følelsesmæssige udfordringer for at styrke dit helbred.

De metoder der benyttes i Body SDS bygger på en lang række gennemprøvede teorier og håndgreb, som med succes har ændret livet for mange. Teknikken er en kombination af massage af muskler, bevægelse af leddene, massagebevægelser, åndedrætsteknikker og Body SDS’ akupressurtryk og zonetryk. 
En af de vigtigste ting ved Body SDS er indføling.
Indføling defineres som “evnen til at mærke klientens behov, muligheder og ressourcer.”
At mærke, hvordan den enkelte klient skal behandles og derved yde den bedste service. 

Body SDS er kendt for at skabe rum til det hele menneske.

En Body SDS behandling starter på briksen, hvor terapeuten spørger ind til dine ønsker og behov, hvor efter terapeuten arbejder med kroppen ud fra sammenhænge mellem led, muskler, organer og psykiske påvirkninger. Body SDS Terapeuten arbejder med årsagen til en given problematik i stedet for blot at symptombehandle. 

Du vil i en behandling både kunne ligge på ryggen og maven med et tæppe over dig. For at få den bedste effekt af behandlingen, anbefales det, at du ligger afklædt i undertøj. Har du det bedst med tøj på, er dette også ok, men så må du gerne have shorts og t-shirt på. 

En behandling efter Body SDS-principperne er både til dig, der har konkrete lidelser som føleforstyrrelser, følelsesløshed, smerter, sportsskader, stress, angst, depression, gigt, forstuvninger, piskesmæld, museskader, rygsmerter, ledsmerter, nakkesmerter, fordøjelsesproblemer m.fl.

Men en behandling er også relevant for dig, der vil øge dit velvære, styrke din sundhed, få mere energi og overskud eller bare forkæle dig selv. 

Hvad sker der i kroppen under en Body SDS behandling?

I en behandling åbnes der op for gennemstrømningen i kroppen og der løsnes op på spændinger og blokeringer i kroppen.  

Ved at sætte gang i kredsløbet og gennemstrømning i kroppen, bliver det lettere at løsne spændinger i muskulaturen, inflammationer i sener og hævelser omkring leddene.  

Når der løsnes op for spændinger, skabes der bedre blod- og lymfecirkulation, og dermed opnås en udrensende effekt både fysisk og psykisk. 

Under en behandling kan der komme forskellige følelser til overfladen og det er helt normalt. Der kan også være flere forskellige reaktioner, fx snurren i kroppen, rystelser, kilden, svedture, kløe, kramper, hyperventilation, spændinger omkring munden og låste fingre.
Mange gange giver reaktionerne god mening i forhold til behandlingens tema, og andre gange går kroppen i en proces, uden at man som behandler kan sige præcis hvorfor. Kroppen er nemlig så utrolig kompleks, at vi formentlig aldrig kommer til at kunne beskrive alle dets spændende sammenhænge.

Behandlingen er især gavnlig for:

  • Generelle spændinger og smerter i muskler og led.
  • Lidelser i bevægeapparatet, inflammation, hævelse, skævhed, stivhed, hypermobilitet, frossen skulder, tennisalbue, museskader ol.
  • Smerter, hold eller træthed i ryg og nakke, f.eks. efter hjernerystelse, samt migræne eller gener efter piskesmæld.
  • Psykosomatiske symptomer som stress, angst, uro, tristhed, tankemylder, søvnproblemer, chok og traumer.
  • Kredsløbssygdomme og gigt, samt hormonelle ubalancer.
  • Ubalancer i organer, f.eks. fordøjelsesproblemer, nyretræthed, irritabel tarm mv.
  • Manglende eller lav selvværd, ringe selvtillid eller mangel på overskud til hverdagen.

Hvad sker der egentlig i kroppen efter en behandling?  

Efter en behandling kan du føle dig lettet og afslappet i kroppen. Du kan føle, at din krop kan bevæge sig mere frit og du kan have en følelse af ro indeni kroppen. Hele din krop kan føles lettere og mere afslappet, og der opleves et større overskud, harmoni og livslyst.

Du kan naturligvis også føle lidt ømhed de steder på kroppen, hvor kroppen har været låst eller blokeret, men det fortager sig som regel hurtigt.
De fleste oplever et forbedret velvære og færre gener efter en behandling
Når muskulaturen er løsnet for spændinger, skabes der bedre lymfe- og blodcirkulation, og der opstår en fysisk udrensningseffekt, så kroppen skiller sig af med affaldsstoffer, derfor skal du altid huske at drikke godt med vand efter en behandling.

Elevpris voksne:
1 time kr. 350,-

Book tid til din elevbehandling i dag!

Body SDS behandling er også for børn og unge 

En behandling kan have en gavnlig effekt på børn og unges forskellige skavanker og hjælpe dem til at finde ro i deres egen krop. De lærer at trække vejret helt ned i maven, et redskab de skal brug resten af livet.

En behandling vil også hjælpe børn og unge med at hvile i deres egen krop og blive klar til hverdagens modstand og udfordringer.
Det handler om at øge rummeligheden for det enkelte barn, så barnet føler der er plads i sin krop til det, livet byder. Plads og rum til at være og føle sig glad.

Børn er så umiddelbare og ligetil. De siger av, når det gør ondt, de gaber, når de er trætte, og de græder, når de er kede af det. Sådan er det for det meste. Og det skal vi støtte dem i at fortsætte med. At udtrykke vores behov er desværre noget vi voksne i det moderne samfund bliver dårligere og dårligere til. Vi bider sammen og hober op i rygsækken. Det mindsker vores ´indre rum´ – det frirum, der gerne skulle være i os, for at have overskud og være glad. Hvis børn kan lære at lytte til kroppens signaler, og lære lidt om hvordan kroppen hænger sammen, så kan de lettere undgå at overbelaste den – så de kan klare meget mere i hverdagen.

En behandling foregår på barnets principper og i dét tempo barnet vil.

Det er op til barnet, om mor eller far skal være i rummet under behandlingen. Mor eller far kan evt. være i rummet til barnet er tryg og så gå en tur, mens barnet bliver behandlet.

Første behandling vil handle om at skabe tillid, så barnet får en god oplevelse. Der anbefales altid minimum 3 behandlinger således barnet finder tillid til behandleren, stedet og egne følelser og oplevelser under behandling.

Elevpris børn & unge:
6-17-årige førstegangsbesøg i 1 time kr. 300,-
Efterfølgende behandlinger ca 50 minutter kr. 275,- 

Book tid til din elevbehandling i dag!